Arctic Education Network ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Arctic Education Network Nyheder

Kære alle
AEN ønsker med denne julehilsen og denne skønne grønlandske julestjerne at sende en varm julehilsen til alle vores trofaste modtagere af vores nyhedsbrev.

AEN har nu eksisteret i over 6 år – og vi kan i 2018 se tilbage på en række gode og inspirerende arrangementer.
Vi vil især gerne fremhæve vores netværksarrangement i september, der blandt andet satte fokus på udfordringerne i det grønlandske uddannelsessystem, samt de forskellige tiltag, der bliver gjort for at fastholde de grønlandske studerende i Danmark.

Vi havde en række repræsentanter fra de forskellige uddannelsesinstitutioner i Danmark, Det Grønlandske Hus i Aalborg, Avalak, Styrelsen for Forskning og Uddannelse og vores egen bestyrelse. Netværksarrangementet blev en succes og skabte gode diskussioner og drøftelser blandt deltagerne.
Vi er nu på vej ind i 2019 og vi kan allerede nu løfte sløret for at vi er i gang med at planlægge det næste netværksmøde i AEN.

AEN takker for et spændende 2018. Vi glæder os til året der kommer og ønsker alle et godt og aktivt 2019.