Invitation til netværksarrangement d. 24. januar 2017: Studielivet i Danmark – før, under og efter.

 

Kære medlem af Arctic Education Network.

Så er vi klar til vores første netværksmøde i 2017, som følger op på successen af vores sidste netværksmøde. Nu vender vi blikket mod studielivet i Danmark, før, under og efter uddannelse.
gu_aasiaatPå netværksmødet i november 2016 fik vi sat fokus på nogle af de udfordringer, som de studerende, vejledere og uddannelsesinstitutioner står overfor. Disse udfordringer vil vi gerne være med til at løse, og derfor kommer dette netværksmøde til at fungere som en fortsættelse til sidste møde. Vi kommer til at sætte fokus på de grønlandske studerendes forudsætninger og erfaringer, og hvad vi som netværk kan byde ind med.

Vi vil derfor gerne invitere dig til et netværksmøde med emnet:
Studielivet i Danmark – før, under og efter. Hvad kan Arctic Education Network byde ind med?

Netværksmødet afholdes den 24. januar 2017, kl 16-18, i Det Arktiske Hus i Aalborg, Vesterbro 79, 9000 Aalborg.

Programmet til mødet er som følger:

  • Oplæg ved Mathilde Sørensen (Det Grønlandske Hus i Aalborg) om kulturforståelse
  • Oplæg ved en grønlandsk studerende i Danmark
  • Debat og erfaringsudveksling

Vi håber at se rigtig mange af jer til arrangementet, og glæder os til at netværke igen!

OBS: Tilmelding til arrangementet er påkrævet. Du kan melde dig til her.

Som forberedelse til mødet anbefaler vi jer at se disse to korte videoer om kulturforståelse og grønlandske studerendes møde med Danmark – se videoerne her.