Grønlandske Dage i Aalborg : 24 – 27. august 2017

 

Grønlandske Dage i Aalborg 2017

Fra den 24 til den 27. august 2017 afholdes Grønlandske Dage i Aalborg. Programmet for de Grønlandske Dage har både et kulturelt, et politisk og et erhvervsmæssigt fokus. Lørdag den 26. august står i kulturens tegn. På denne dag vil programmet være fyldt med musikalske, sportslige, litterære og kunstneriske oplevelser.

Grønlandske Dage i Aalborg er en tilbagevendende begivenhed og er baseret på venskabsbyaftalen mellem byerne Aalborg og Nuuk, hvor Aalborg Kommune og Kommuneqarfik Sermersooq hvert andet år på skift er værter for Grønlandske Dage i Aalborg og Aalborg Dage i Nuuk.

Den kulturelle del af de Grønlandske Dage finder sted lørdag den 26. august, og dagen byder på følgende arrangementer:

• Fremvisning af Inuit Games
Sted: Musikkens Plads. kl. 14.00

• Fernisering af 4 kunstværker, udarbejdet af kunstnerne Aka Høegh, Grønland, og Peter Max-Jacobsen, Danmark.
Åbningstale v. Borgmester Asii Chemnitz Narup.
Akustisk koncert med Frederik Elsner & Nina Kreutzmann Jørgensen
Sted: Foyeren, Musikkens Hus. kl. 14.30

• Venskabsbykoncert med gratis entré i Musikkens Hus, hvor Aalborg Symfoniorkester vil spille i løbet af aftenen akkompagneret af de grønlandske musikere Josef Lund Josefsen, Nina Kreutzmann Jørgensen og Frederik Elsner ”F”.
Sted: Koncertsalen/ Musikkens Hus kl. 20.00

Læs mere om Venskabsbykoncerten her

Læs mere om programmet i Musikkens Hus